Nu er det snart sommer, så nu har jeg besluttet, at jeg seriøst vil gå i gang med at spise sundt og dyrke lidt motion, så jeg kan være bekendt at gå på stranden til sommer!
Her til morgen har jeg lavet den lækre fiber smoothie, på billedet.
Opskrift:
1/2 Banan
10 frosne usødet jordbær
1 dl jordbær yoghurt fra cheesy 0,1 %
1 dl skummet mælk
20 gram fiber Kost
Tilsæt evt. lidt sødemiddel eller honning for at gøre smoothien sødere :)
Smoothien indeholder:
1,1 gram fedt
12,1 gram protein
17,1 gram kostfibre
Masser vitaminer
Kostfibre er kulhydrater der holder en mæt længere, fordi de er uoptagelige i tarmen. Hvis man spiser let-optagelige kulhydrater, stiger blodsukkeret utroligt hurtigt, men falder også utroligt hurtigt igen. Så derfor oplever man en hurtig mæthedsfølelse, men også en stor sult følelse meget kort til efter. Spiser man derimod kostfibre i maden, vil de sænke optagelsen af kulhydrater i blodet, og blodsukkeret stiger langsomt og falder også langsomt igen, og det gør at man føler sig mæt meget længere.
Så derfor er denne smoothie super god til morgenmaden, da den vil virke mættende langt hen af formiddagen, og der næst har den et godt indhold af protein og et lavt indhold af fedt :)
fiberKOST, kan købes i de fleste supermarkeder. Der er intet sukker tilsat, og indeholder 35 % kostfibre. FiberKOST, kan med fordel drysses på en low-fat yoghurt og spises til morgen mad :)